Så lykkedes det!

Det var lige en tand sværere at oprette bloggen end jeg lige havde forestillet mig. Igen kan jeg konstatere, at der aldrig er noget som “bare lige tager 5 minutter”.
Vi har nu været i London i to måneder og det føles ganske meget som hjemme (vi mangler blot jer venner).

Fru Bearnaise Calais tunnelRejsen til London var en anelse lang, da man (åbenbart!) ikke kan flyve med hund i kabinen til England. Så istedet blev det en flyvetur til Amsterdam + overnatning og en laaaang køretur derfra til London. Det er godt nok lidt en streg i regningen, at vi ikke kan flyve med Fru Bearnaise frem og tilbage. Så er det godt vi er havnet i en by, hvor hundepasning er en stor forretning. Og Fru Bearnaise har da også allerede fået sin faste passer Claudia og hendes labrador Harvey.


Det er lykkedes mig at pakke alle 129 flyttekasser ud – på nær en enkelt, men den tæller ikke rigtig, da den indeholder lamper. Og lige præcis lamper er lidt af  en udfordring, da der er 3 meter til loftet og el fra da bygningen blev opført!

Efterår Kensington Gardens

Efterår i Hyde park

 

 

 

 

 

Det har været et smukt efterår og da vi bor et stenkast fra Kensigton Gardens og Hyde Park har vi kunne følge træernes forvandling og den dejlige efterårssol. Nu er parken knap så charmerende, men rygtet siger, at der er åbnet et stort Winter Wonderland i Hyde Park, så der skal vi et smut forbi. Trods parkens lidt grå og triste udseende er Fru Bearnaise og jeg alligevel forbi hver eftermiddag, så hun kan vise sig, som den jagthund hun nu engang er. Hun kan ikke være i sit eget pølseskind i bar iver over parkens mange egern.Så hun har på ingen måde hverken tid eller lyst til at socialisere med de mange andre hunde, som sagtens kan abstrahere fra de små egern.

Vi har begge været forbi jobcentret i Camden for at ansøge om National Insurance nr. Hvilket møde med det engelske bureaukrati! Jens havnede hos skrankepaven over dem alle og hun var tæt på at eksplodere, da han konstaterede, at han havde fået mit pas med -hvilket jo også var ret så uheldigt. Da han spurgte om, hvor lang tid hun regnede med at mødet ville tage, da han eventuelt skulle forlænge parkeringen, eftersom han ikke var kommet ind til tiden, blev han nærmest blæst omkuld med svaret: “Sir, YOU delayed this meeting!”. Så det var min tur til dette møde var jeg forberedt på det værste. Jeg var dog ikke lige forberedt alle de spørgsmål vedr. mit job som selvstændig samt hans konstante undren over, jeg vil betale skat i UK, når nu store firmaer som eksempelvis Google ikke gør det! Så jeg gik derfra med den besked, at jeg nok ikke vil blive godkendt.

Tanken med bloggen er, at fortælle lidt om vores hverdagseventyret her i London. Og samtidig vil den fungere som en slags dagbog for os. Velkommen til!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Everyday. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s