Et liv med separationsangst

Vidste du, at når hunden slikker sig om munden eller gaber, så er det ofte tegn på stress? Det anede jeg ikke! Selvfølgelig er det ikke altid forbundet med stress, men man er ikke i tvivl, når man først er blevet opmærksom på hundens kropssprog.
Fru Bearnaise SA

Forleden mødte jeg en dame og hendes baby, der begge var meget betaget af Fru Bearnaise. Hun foreslog endda at bytte, da hun konstaterede at Fru Bearnaise jo var så sød og rolig. Og det har hun jo sådan set også ret i, men måtte skuffe hende med at det nok er nemmere med babyen, eftersom Fru Bearnaise lider af separations angst (SA) og ikke kan være alene hjemme. Hvis det ikke var for naboer tilbage på Østerbro, der gjorde os opmærksom på at hun gøede når hun var alene, så ville vi ikke vide det. For hun ødelægger ikke noget men til gengæld kan hun gø uafbrudt i 6 timer.  I Danmark lykkedes det os at få hende til at være tryg ved at være alene hjemme. Jeg havde nok på fornemmelsen, at separations angsten ville vende tilbage når vi flyttede til London, men havde ikke forestillet mig, at vi knap et år efter stadig skulle være udfordret med dette.

Den første tid trænede vi ud fra samme metode som i Danmark – ind og ud af døren, sidde på trappen og vi var oppe på knap en time, men kunne simpelthen ikke komme videre derfra. Derfor kontaktede vi Oli, www.olijustedogtrainer.co.uk, en noget så dygtig hundetræner som vi havde fået anbefalet af venner. Vi startede nu en helt ny træningsmetode, hvor hunden trænes til at forbinde et udfordrende stykke legetøj fyldt med mad med noget positivt, således at den glæder sig til du går, fordi den så får dette stykke legetøj. Fru Bearnaise glædede sig også til at få legetøjet, spiste maden og så kom hun i tanke om at hun var alene og vi var lige vidt! Tilbage stod vi sammen med en noget frustreret hundetræner, da det åbenbart er en metode som virker på de fleste hunde…
Til vores held var Oli til foredrag med amerikanske Malene DeMartini, www.malenademartini.com, som er ekspert indenfor separations angst. Og det er noget nær lykken at have stiftet bekendskab med hendes blog og bog! Fru Bearnaise kan stadig ikke være alene andet end 5 minutter. Men til gengæld har vi fundet så mange svar og en forståelse for vores lille pølsehund.
Hvorfor gør Fru Bearnaise ikke når hun sidder i bilen?
Hvorfor gør hun ikke, hvis jeg sniger mig ud af døren uden hun opdager det?
Hvorfor kan hun være alene en ½ time men ikke 1 time?
Hvorfor er madlegetøj ikke altid en god ide? 

Nu træner vi efter Malene DeMartinis principper, hvilket minder meget om det vi gjorde i starten, dog brydes alt ned i små steps og vi går først videre til næste step når Fru Bearnaise er rolig og ikke udviser tegn på stress (slikke sig om munden og gabe). Det gør vi en ½ time hver dag, og det er blevet en del sjovere nu sammenlignet med den første uge, hvor vi brugte en ½ time på at sige kurv! Hun kan være alene 5 minutter nu og sikkert også længere, men det er åbenbart her, at det er pokkers vigtigt ikke at blive ivrig og først komme tilbage når hunden “kalder”. Det var den fejl vi gjorde sidst…Så nu ser jeg frem til aftenens trænings session med Oli på Skype, hvor målet er 10 minutter alene!Skype session

//Træningssession med Oli på både Skype og FaceTime//

Det første delmål er 1 time alene. Og for de fleste lyder det nok som gevaldigt lidt. For mig vil det gøre en verden til forskel – jeg kan løbe en tur, handle ind, (næsten) nå til yoga.

Heldigvis arbejder jeg hjemmefra, så vores hverdag hænger ganske fint sammen. Desuden er byen enormt hundevenlig, så det er intet problem at gå ud og spise eller bære hende i en taske og tage ud og kigge butikker. Udfordringen kan eksempelvis være at gå i biografen. Men her har vi også fundet en løsning! Borrowmydoggy er som sendt fra himlen, nu vi ikke længere har det samme hundepasser netværk som i Danmark. Her mødes hundeejere og “hundelånere” (typisk folk der ikke må have hund hvor de bor, expats som os eller blot ikke har tiden, men tilfælles har de kærligheden til de firbenede væsner). Vi oprettede noget der minder om en datingprofil for Fru Bearnaise og i løbet af et par dage var der +20 henvendelser 🙂 Så nu er fru Bearnaise blevet venner med engelske Bea og hendes kæreste Max og et australsk par Lauren og Jon.

Vi ved at Fru Bearnaise kan lære at være alene hjemme, vi har trænet hende til det før. Og ja, det er til tider hårdt da det kræver en del koordinering, men som bonus lærer hun ikke blot at være alene hjemme, hun er også blevet et mere selvsikkert og roligt lille væsen. Og vi er blevet så pokkers kloge på hunde og deres signaler.

Sandra og Fru Bearnaise

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Everyday og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Et liv med separationsangst

  1. Anne siger:

    Spændende proces at følge! Og rigtig dejligt for Jer alle, at I har fundet en træningsmetode, som tilsyneladende virker 😚
    Vi får lille Gefion hjem på søndag, og har 14 dage til at lære hende at være alene hjemme 😮 Håber håber håber, at det kommer til at gå smertefrit!

    Like

  2. frkblomster siger:

    Ih, Anne det bliver så spændende med lille Gefion! Send endelig billeder!
    Selvom lille Gefion umiddelbart ikke lider af separations angst, så kan jeg anbefale dig Malena DeMartinis blog og evt bog Treating Separation Anxiety In Dogs, således at I træner Gefion korrekt fra start og bliver opmærksom på de signaler hunden sender.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s