Træn separationsangsten væk

Sandra og Fru Bearnaise (3)Mit skriveri om Fru Bearnaises separationsangst affødte lidt spørgsmål, hvilket tyder på, at vi langtfra er de eneste som oplever dette. Og det giver god mening for iflg. amerikanske undersøgelser er det op til 20% af hunde, der lider af separationsangst.
I vores tilfælde ville vi ikke have vidst, at der var noget galt, hvis det ikke var for naboer, der gjorde os opmærksom på, at hun gøede når hun var alene. Fru Bearnaise ødelægger nemlig ikke noget, hun “råber” bare på os. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de hunde, der bor i hus, hvor naboen ikke nødvendigvis hører hunden gø…

Umiddelbart træner vi ud fra samme principper, som vi gjorde hjemme i Danmark – gå og komme tilbage, gå og komme tilbage. Forskellen er, at vi denne gang er helt nede i tempo!

Sammen med vores hundetræner Oli Juste har vi udarbejdet en plan for “Gå hjemmefra”-rutine, således at vi sikrer, at det er det samme, der sker hver gang vi går hjemmefra, hvilket skaber en tryghed for hunden. Vores plan er splittet op i 18 steps, som trænes fra en ende af og næste step bygges først på, når Fru Bearnaise er rolig og klar til næste step.
Vores “Gå hjemmefra” rutine ser således ud (den er efterfølgende blevet tilpasset selve forløbet, da enkelte steps var overflødige eller rækkefølgen blev en anden):

Setting up the computer
Asking to go to basket
Blanquet on sofa
Walking away from basket
Picking up Kong
Leaving Kong
Walking away towards front door
Touch Living room door
Crack open the door
Close the door
Shoes & Coat
Handling keys
Open and close Apartment door
Walk down the stair
Open and close Building door
Walk down the street
Progress by waiting corner of street

Træningen tager udgangspunkt i Malena DeMartinis principper og bogen “Treating separation anxiety in dogs”, en bog som henvender sig til både hundetrænere og ejere. Her har jeg fundet svar på mange af mine spørgsmål, som andre ikke rigtig har kunne besvare. Og så fortæller Malena om nogle af hendes cases – cases der har fået tårerne til at trille ned af kinderne samtidig med jeg er glad og lettet over at vide, at jeg ikke er den eneste, der står i denne situation, og der ER håb forude.
Book Treatin separation anxiety in dogsI dette nye træningsforløb har vi gjort os nogle erfaringer og jeg vil fremhæve nedenstående, som adskiller sig fra vores tidligere træningsforløb:

Skab en vekslende “gå-rutine”
Veksl mellem hvad du tager på i løbet af den halve time du træner. Hvis det altid er de lyserøde kondisko, som du har på når du træner, så er hunden kløgtig nok til at vide, at det blot er en træningsession. Så jeg er lidt af en udklædningsdukke i løbet af den halve time vi træner! Flasher solbriller, hat og taske. Finder høretelefoner frem. Putter computer i tasken. Går ind i stuen med nøgler og henter tlf, der ligger til opladning. Alt det som ville være naturligt i en virkelig “gå situation”.  Det svære er ikke at skabe en vane (altid tage det samme på og med) i dette forløb og helt klart den fejl vi gjorde tidligere.

Identificer og træn triggers
For Fru Bearnaise var triggers når vi raslede med nøgler, tog sko på, åbnede hoveddøren m.fl. Nu hiver vi disse triggers frem i lyset og tager eksempelvis sko på foran hende istedet for i det skjulte. Det har reduceret hendes stress for disse markant.

Gå væk fra hjemmet
Tror det eller ej, men hunden er godt klar over om du blot sidder på trappen i opgangen eller om du er gået ud af hoveddøren. Så nu vader jeg op og ned af gaden flere gange i løbet af den halve time (iført et nyt par sko hver gang!).

Overvåg hunden
Med Skype er det nemt at holde øje med hunden, når du er nået så langt i træningen, hvor du er ude af døren i mere end et par minutter. Skulle Fru Bearnaise udvise de første tegn på stress, kan vi hurtigt komme tilbage og afværge en dårlig alene hjemme oplevelse.

Vær tålmodig
Det er en tidskrævende proces, her er intet hokus pokus, og i starten følte jeg til tider at det var nytteløst. Men pludselig, så sker der noget og vi rykker! Vi har nu været igang med denne træningsform i 11 uger (inkl 2 ugers ferie) og vi er oppe på 20 minutter alene. Så der er et stykke vej til en tur i biffen 🙂 Men til gengæld har hun ingen stress symptomer overhovedet i de 20 minutter.

Vi har underskrevet en kontrakt hvori vi lover Fru Bearnaise at hun ikke vil være alene før hun er tilpas med det. Og godt nok er denne kontrakt virtuel, men den er vigtig og gældende! Så indtil videre hopper den lille pølse op i tasken og kommer med ud i verden.

Fru Bearnaise

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Everyday og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s