Dagene op til jul

Det har været en  anelse svært at komme i julestemning i år. Til dels pga. det milde vintervejr, som gør at der er knopper på træerne og vintergækker i parken. Men også fordi der hverken har været julefrokoster, snaps, klippe klistre, julekalender eller pakkeleg denne december. I sidste uge oprustede jeg dog på julefronten og gjorde en ihærdig indsats for at bringe lidt jul i det lille hjem.
Og i aften kommer min bror! Sjældent har jeg glædet mig så meget til juledagene – også selvom vi kun bliver os tre. Kufferten er pakket med flæskesteg, rødkål, kirsebærsovs og pålægschokolade! Og måske en julegave eller to ♥

Julekort // Det er efterhånden blevet en tradition at Fru Bearnaise pryder årets julekort. Te på kanden og en skål med chokolade, så er vi klar til at skrive julekort til dem vi har kær //

Julebag// Der er intet der slår duften af julebag. Jeg plejer at bage med mine niecer, så det var en anelse vemodigt at stå alene i køkkenet. Som den mindste så rigtigt pointerede “faster, du er jo flyttet så langt væk, at vi ikke bare lige kan komme forbi og bage”. Snøft! //

Julegaver
// Julegaver til dem jeg elsker ♥ //

Glædelig jul til dig og dine!

Reklamer
Udgivet i weekly twinkles | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Glæden ved at pakke gaver ind

De af jer som kender mig godt, ved at jeg er en sucker for gavepapir, æsker, gavebånd, kort, notesbøger og andre dimser i den kategori.
Hvis jeg skulle svare på spørgsmålet: “Hvad samler du på” Så er svaret nok gavepapir (og æsker)! Jeg har nok til at pakke maaaange gaver ind. Så det er en anelse svært ikke at svinge kreditkortet og købe nyt til samlingen, nu vi bor i en by der går all-in på gavepapir, kort og andet uundværligt. Som én af de få, tænker jeg “Havde jeg bare skulle pakke en masse gaver ind i år!!!”.  At omdanne spisebordet til det Jens kalder en julestue, er så hyggeligt, at jeg hellere vil købe flere mindre gaver end én stor, for så kan jeg pakke flere gaver ind – og gerne forskelligt.

Julestue

Jeg bliver ofte drillet med at jeg gemmer det fine gavepapir og silkebånd, min gave har været pakket ind i og det er sket mere end en gang, at der juleaften laves en pose til mig med fint foldet brugt gavepapir, bånd og æsker. Jeg ved det er åndsvagt at gemme disse rester, men jeg kan simpelthen ikke lade være! Jeg er dog blevet bedre med årene til at sige nej tak!

Indrømmet, jeg er sjældent kreativ nok til selv at finde på, men finder inspiration i årets løb på Pinterest til årets gaveindpakning.

I år er gaverne er gaverne der skal under juletræet endt sådanne her:
Julegaver (1)

Rudolftema. Den blå er fingerprint og pompon. Kuglen er blot med en pompon og gevir klippet i tykt stof.

Julegaver (2)

Julekugle fra byggemarked og klisermærkebogstaver fra Søstrene Grene.

Julegaver (3)

Juletræer lavet af papirrester (passersættet blev fundet frem!). Æsker fra Hay og årets julekort.

Glædelig 4. søndag i advent til jer alle ♥

 

Udgivet i Everyday | Tagget , , , , , , | 2 kommentarer

Sidste uge bød bl.a. på besøg Danmark, hvilket er noget nær det bedste. Det er dejligt at have gæster i vores nye hjem samt opleve byen sammen. Nu glæder vi os til endnu flere gæster fra d.23. december og helt ind i det nye år.

ohSOCUTE i luften// oh SO CUTE blev endelig en realitet efter mange timers frustration. I sådanne situationer er Google og søde Katrine mine bedste venner og sammen lykkedes det
at få svar på hvor & hvordan //

British museum

// British museum  var første mål for lørdagen med vores venner. Så smukt et sted og det er gratis at komme ind. Vi kommer helt sikkert igen! //

Gaver

// Pakkepost fra Danmark med en julegave ♥
Ih, kan næsten ikke vente med at åbne den. Mon Fru Bearnaise har det
på samme med gaven til hende fra hendes ven Harvey? //

Julelys Soho mistelten Covent Garden

// Overalt i byen er der pyntet smukt op med julelys //

Liberty

// De fineste ruller stof i Liberty //

Udgivet i weekly twinkles | Skriv en kommentar

Hej nabo!

Sorry, if I'm loud

Hverdagen med Fru Bearnaise er til tider lidt af en udfordring, da hendes lille separationsangst-gen igen har overmandet hende. Det betyder, at hun ikke kan være alene hjemme og  vi er startet forfra med alene-hjemmetræning. Det sætter desværre en del begrænsninger for vores hverdag. Men samtidig er hunden også årsagen til, vi er kommet i kontakt med vores nye naboer.
Da vi flyttede ind lagde vi denne lille seddel og chokolade til alle i opgangen. Det har haft en overraskende positiv effekt at præsentere os selv og hunden og det har været en god indgangsvinkel for en snak, b.l.a. når vi har siddet på trappen og lyttet til hendes “gråd”. Jens er blevet inviteret på aftensmad af den ældre dame på 4. sal, da hun var bekymret for om han fik aftensmad, nu han var alene hjemme. Underboen er sød, hjælpsom og har svar på alle vores spørgsmål  og vores overbo (Lord Daf) passer  hjertens gerne Fru Bearnaise (og fortæller mig hudløst ærligt, at han synes jeg er pænere, når jeg gør noget ud af mig selv! Bum, værsgo!!!).

På Østerbro gjorde vi også brug af denne lille hilsen, både da vi flyttede ind og da vi byggede om. Også her var responsen yderst positiv og jeg tror på, det giver naboerne en forståelse for ens aktuelle situation og måske er de endda en anelse mere overbærende. I sidste ende har det betydet et godt naboskab som jeg ikke før har oplevet på samme måde. Så uanset hvor vi flytter hen næste gang, så vil jeg tage denne lille handling med mig.

Udgivet i Everyday | Tagget , | 1 kommentar

Så lykkedes det!

Det var lige en tand sværere at oprette bloggen end jeg lige havde forestillet mig. Igen kan jeg konstatere, at der aldrig er noget som “bare lige tager 5 minutter”.
Vi har nu været i London i to måneder og det føles ganske meget som hjemme (vi mangler blot jer venner).

Fru Bearnaise Calais tunnelRejsen til London var en anelse lang, da man (åbenbart!) ikke kan flyve med hund i kabinen til England. Så istedet blev det en flyvetur til Amsterdam + overnatning og en laaaang køretur derfra til London. Det er godt nok lidt en streg i regningen, at vi ikke kan flyve med Fru Bearnaise frem og tilbage. Så er det godt vi er havnet i en by, hvor hundepasning er en stor forretning. Og Fru Bearnaise har da også allerede fået sin faste passer Claudia og hendes labrador Harvey.


Det er lykkedes mig at pakke alle 129 flyttekasser ud – på nær en enkelt, men den tæller ikke rigtig, da den indeholder lamper. Og lige præcis lamper er lidt af  en udfordring, da der er 3 meter til loftet og el fra da bygningen blev opført!

Efterår Kensington Gardens

Efterår i Hyde park

 

 

 

 

 

Det har været et smukt efterår og da vi bor et stenkast fra Kensigton Gardens og Hyde Park har vi kunne følge træernes forvandling og den dejlige efterårssol. Nu er parken knap så charmerende, men rygtet siger, at der er åbnet et stort Winter Wonderland i Hyde Park, så der skal vi et smut forbi. Trods parkens lidt grå og triste udseende er Fru Bearnaise og jeg alligevel forbi hver eftermiddag, så hun kan vise sig, som den jagthund hun nu engang er. Hun kan ikke være i sit eget pølseskind i bar iver over parkens mange egern.Så hun har på ingen måde hverken tid eller lyst til at socialisere med de mange andre hunde, som sagtens kan abstrahere fra de små egern.

Vi har begge været forbi jobcentret i Camden for at ansøge om National Insurance nr. Hvilket møde med det engelske bureaukrati! Jens havnede hos skrankepaven over dem alle og hun var tæt på at eksplodere, da han konstaterede, at han havde fået mit pas med -hvilket jo også var ret så uheldigt. Da han spurgte om, hvor lang tid hun regnede med at mødet ville tage, da han eventuelt skulle forlænge parkeringen, eftersom han ikke var kommet ind til tiden, blev han nærmest blæst omkuld med svaret: “Sir, YOU delayed this meeting!”. Så det var min tur til dette møde var jeg forberedt på det værste. Jeg var dog ikke lige forberedt alle de spørgsmål vedr. mit job som selvstændig samt hans konstante undren over, jeg vil betale skat i UK, når nu store firmaer som eksempelvis Google ikke gør det! Så jeg gik derfra med den besked, at jeg nok ikke vil blive godkendt.

Tanken med bloggen er, at fortælle lidt om vores hverdagseventyret her i London. Og samtidig vil den fungere som en slags dagbog for os. Velkommen til!

Udgivet i Everyday | Skriv en kommentar

Ugeglimt fra den forgangne uge, som bringer smil frem.

Fru Bearnaise

// Vi har fået en hundesitter! Fru Bearnaise er blevet ven med vores overbo Lord Daf(!). Han hygger sig i hendes selskab og vi får hundefri – win win!!! //

Leyas Camden

// Kaffe og alenetid med andre på Leyas i Camden //

Første middag i London

Jul2015

// Alenetid i Covent Garden ♥ Julelys, middag & James Bond //

Krans jul2015

2. søndag i advent

// Den fineste krans til vores hoveddør og adventshygge med nye venner //

Udgivet i weekly twinkles | Skriv en kommentar